Gode spørgsmål og svar

Gode spørgsmål og svar

Her finder du en række typiske spørgsmål sammen med en række svar. Svar som punkterer myterne.

En god idé med bred opbakning kan på et splitsekund være skudt til hjørne, hvis bare en enkelt forælder rejser en negativ drejning. Ikke fordi idéen er dårlig, men fordi de gode argumenter ikke får plads.

Få argumenterne her og giv dem plads.

Det sociale liv i en klasse er en permanent opgave gennem hele skoleforløbet, selv når der ingen problemer er!

Og det bedste grundlag får vi, når vi begynder i de helt små klasser. 

Hvis klassen har et godt sammenhold, hvor alle børn helt naturligt er med, har det kolossal betydning for deres selvværd, deres udvikling og deres trivsel generelt. Men også på hele den kultur, som klassen udvikler, og som præger, hvordan børnene har det, og hvad de lærer.

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger 

Derfor er vi voksne nødt til at arbejde helt bevidst med at hjælpe børnene med at gøre klassens sociale liv så godt, at alle i klassen trives og er glade for at gå i skole.

Sammenhold omkring vores børn skaber sammenhold mellem vores børn.

Legegrupper erstatter selvfølgelig ikke de legeaftaler, som et barn selv laver. Men på samme måde som arbejdspladser arrangerer julefrokoster, udflugter osv. for at ryste folk sammen, så er legegrupper en måde at få gode klassekammerater og sammenhold i klassen på.

Legegrupper er gode, fordi alle er med i dem, de går på tværs af køn, børnene opdager hinanden og oplever hinandens hjem, og de leger sammen med klassekammerater, som de ellers ikke ville lege med. Det giver dem langt bedre forståelse for hinanden, og så bliver det i øvrigt helt naturligt for dem at være sammen om at holde sammen. Frem for at være sammen om at udelukke nogle.

På den måde er legegrupperne med til at give et sammenhold, der forebygger mobning.

Mobning er ikke kun voldsomt ødelæggende for den eller dem, det går ud over. Det påvirker alle i en klasse negativt, og så ødelægger det læringsmiljøet.

En anden fordel er, at forældrene lærer nye børn at kende, og hvis man lige aftaler at tage en kop kaffe, når man henter børnene, så lærer forældrene også hinanden at kende. Det bliver langt nemmere at tale sammen, hvis der senere kommer tvister mellem børnene. Både når børnene er små, og når teenagealderen sætter ind.

Det er vigtigt at lytte til dit barn og forklare, at det er en fælles beslutning, som klassens voksne har truffet, og som du bakker op om.

Det er en beslutning, de voksne har taget, fordi det er vigtigt, at alle børn i klassen har det godt sammen. Når alle børn har det godt i klassen, er de glade og lærer mere. 

Det er også en god idé at forklare dit barn, at legegrupper giver mulighed for at lære noget nyt om de klassekammerater, som han eller hun ikke leger så meget med.

Skolens opgave er bredere end det rent faglige.

I folkeskolelovens formålsparagraf står der blandt andet, at skolen skal bidrage til elevernes virkelyst, alsidige udvikling og give dem tillid til egne muligheder.

I § 1, stk.3 hedder det: 

”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” 

Alle børn lærer bedst, når de er glade for at gå i skole og trives blandt deres klassekammerater. Læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Når vi voksne arbejder aktivt for et godt sammenhold i klassen, arbejder vi samtidig for et godt fagligt miljø.

Det er de færreste forældre, der leder efter venner blandt forældrene i børnenes klasse. Og det er heller ikke udgangspunktet, at klassens forældre skal være venner.

Ethvert godt samarbejde, derimod, gror bedst, når man kender hinanden, og når man har tillid til, at alle er interesseret i at give klassens børn de bedst mulige betingelser.

Ingen skal kunne lide alle mennesker. Man skal bare holde det for sig selv og være klar over, at tolerance og forståelse er noget, man får, når man kender hinanden. 

Ligesom samarbejde blandt forældrene og godt sammenhold blandt børnene er noget, man får, når man kender hinanden. 

Se deltagelsen i arrangementer som en investering i eget barns trivsel og i en god skoletid. Det betaler sig!

Forældremøder skal både informere om klassens faglige aktiviteter og om, hvordan klassen fungerer sammen socialt. Forældrene har stor indflydelse på begge dele. 

På møderne kan det give et stort udbytte at dele med andre forældre, hvordan forældre kan støtte egne og andres børn – både fagligt og socialt. 

Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i fiktive, men konkrete og velkendte dilemmaer. Det giver et bedre kendskab til de andre forældre og deres måde at gøre tingene på. Og netop kendskab er et godt udgangspunkt for den videre dialog.

Forældremøder bør være forældrenes møde, og for nogle er det det eneste sted, hvor alle er samlet. Og dermed det eneste rum, hvor det er muligt at få bedre kendskab til hinanden og måske lave nogle fælles aftaler, der støtter op om klassens sammenhold. Det ligger endda i ordet, at forældre mødes. Så brug dem til, at man får brugt tid sammen og ikke mindst talt sammen. 

De fleste forældre mener da også, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste emne på forældremøderne. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden i 2012.

De to vigtigste steder for børn i de små klasser er hjemmet og skolen. 

Forskning viser, at når der arbejdes aktivt på en positiv sammenhæng mellem hjem og skole, så trives børnene bedre. Og deres udbytte af undervisningen bliver bedre.

Et godt samarbejde mellem forældregruppen er med til at skabe den sammenhæng. 

For børnene er der ikke skel.

Forældre er ikke med i undervisningen hver dag, men forældrene spiller en vigtig rolle for mange af de ting, der sker i klassen.

Børn spejler sig nemlig i deres forældre, og når forældrene er positive over for skolen, lærerne, klassekammeraterne og deres forældre, så er barnet det også. 

Man kan sige, at forældrene er klassens usynlige kammerater. Og forældre smitter!

Den gode usynlige kammerat slår en god tone an og arbejder aktivt for et godt samarbejde.

Den nyeste forskning i mobning viser tydeligt, at mobning ikke er et problem med et enkelt barn, men derimod en kultur med lav tolerance.

Hvis der er mobning i en klasse har det derfor intet at gøre med, at et barn skiller sig negativt ud. Det skyldes derimod, at man har udviklet en kultur, hvor man er sammen om at ekskludere frem for at være sammen om at inkludere.

Derfor er det gruppen, der skal gøre noget anderledes. Det viser sig ofte, at hvis et mobbet barn forsvinder ud af en klasse, så findes der et nyt ’offer’.

Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre. Både forældre og skole kan arbejde på en kultur, hvor man holder sammen alle sammen, og hvor man tolererer hinanden. Det er til gavn for alle børnene i klassen, ikke kun den, som er anderledes og kan ende med at blive udelukket fra fællesskabet. 

Vurdering: 3.5/5 15

Vi bruger cookies til trafikmåling. Når du klikker videre på forældrefiduser.dk, accepterer du automatisk cookies. Læs mere her.