Vælg side

Podcast: Skærmens indtog – fra forældre frisind til forvirring

Imens skærmforbruget vokser blandt skolebørn, stiger mistrivslen og skærmafhængigheden.  Og helt naturligt spørger mange forældre forvirrede, hvornår de og skolen skal sige nej eller ja til børn og unges skærmbrug. Og der er grænser for, hvad forældre kan gøre. Politikerne må på banen for at regulere og beskytte børn fra digitale markedskræfter, mener ekspert på området. Lyt med i denne episode af ‘Spørg om skolebørn’. 

Du kan lytte til podcasten her

Eller i din foretrukne podcastafspiller:

Podimo

Apple Podcast

Spotify

Google Podcast

Da de første smartphones og tablets udkom i midten af 00’erne og starten af 10’erne, var tilgangen til børns brug af skærm og skærmtid blandt forældre mere frisindet, end den er i dag. Men et øget fokus på algoritmer og opmærksomhedsfastholdelse, som store techgiganter benytter, for at holde os alle ved skærmen, betyder, at forældre efterspørger råd og retningslinjer for hvordan deres børn bedst gebærder sig når de spiller computerspil eller er på sociale medier. 

‘Spørg om skolebørn’ har derfor inviteret en af Danmarks førende eksperter på området i studiet, nemlig digital medieanalytiker Camilla Melhsen. Med sig har hun sin nyeste bog ”Opmærksomhedstyveriet – Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet”. Se mere om bogen her

I denne udgave af podcasten ‘Spørg om skolebørn’ kan du få svar på:

  • Hvad konsekvenserne er,  når børn og unges skærmforbrug stjæler deres opmærksomhed. 
  • Hvad kan skolen gøre, hvad skal forældre gøre – og hvad de kan de sammen gøre.
  • Og ikke mindst: Hvad forældre har behov for, at politikere gør for at regulere techgiganternes indtog i børn og unges liv. 

 UVMs anbefalinger om brug af skærm i skole og fritid. Se her

Læs mere om skærm og børn:

Medvirkende i podcasten:

Camilla Mehlsen

Digital medieanalytiker og ekspert i digital dannelse især med fokus på børn og unge. Hun er forfatter til en række bøger om internet og demokrati, digitaldannelse og fremtidens kompetencer.

Foto: Sigrid Nygaard

Rikke Alice Bille

Rådgiver og leder af Forældrerådgivningen hos Skole og Forældre. Har tidligere arbejdet med specialundervisning i folkeskolen. Er cand.pæd., uddannet lærer, master i organisatorisk coaching og læring og læser til psykoterapeut.

Rikke Alice Bille

Andy Højholdt

Studievært i Spørg om Skolebørn. Er til daglig ansat ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Dér står han blandt andet bag podcasten Spørgetimen, og så han er forfatter til en række bøger målrettet lærere og pædagoger i skolen. Han er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet med en videreuddannelse som analytisk journalist.

OPLEVER DIT BARN UDFORDRINGER I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

'Spørg om skolebørn' er en podcast, hvor du i hvert afsnit kan møde en forælder, der har oplevet udfordringer med sit barns skolegang.

Temaerne er udvalgt på baggrund af de spørgsmål, som forældre typisk ringer til Skole og Forældres forældrerådgivning om. Forældrenes oplevelser bliver diskuteret af en ekspert på området og lederen af Forældrerådgivningen.

Podcasten er produceret af Københavns Professionshøjskole og Skole og Forældre.

 

Lyt til flere afsnit af podcasten Spørg om skolebørn:

Angst

Skilsmisse

Diagnose

Samarbejde

Kommunikation

Uro

Læsning

Ensomhed

Skolevægring

Præstationspres

Uddannelsesvalg

Ordblindhed

Skældud (1)

Undgå skældud (2)

Ingen skældud (3)

Udgivet: marts 2024

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.