Tour des Forældre – på hyggemission

Tour des Forældre – på hyggemission

En forældrefest behøver ikke betyde pinlige, akavede situationer eller stor kedsomhed. Lad børnene hygge med bedsterne og kridt skoene til en sjov og velsmagende Tour des Forældre.

På cykel eller til fods besøger mødrene to af klassens private hjem, mens fædrene besøger to andre. 

Værtsfamilierne sørger for lidt let og god mad. Alle medbringer drikkevarer til fælles buffet. Til slut mødes fædre og mødre til en hyggelig afslutning. 

Skeptisk?

Nogen får sved på panden over at høre det: forældremiddage. Puha.

Men gør det alligevel og se det som en investering i dit barns skoletid. Det er til stor gavn for jeres relationer, måder at tale sammen på, konfliktløsning osv.

 

Forberedelse: 2-4 timer til invitation, tilmeldinger, koordinering af værtsfamilier, økonomistyring, evt. fælleslokale og indkøb. 

Tidsforbrug: Min. 4 timer.

Sted: Hos udvalgte værtsfamilier.

Deltagere: Forældre.

Pris: Ca. 100 kr. pr. deltager.

 

  • Der sker noget særligt med forældres indbyrdes relationer, når de bliver budt indenfor hos hinanden.

  • Et godt kendskab til klassens forældre gør kontakt og dialog nemmere – også når det handler om konflikter mellem børnene.

  • God stemning mellem forældrene smitter af på børnene.

Vurdering: 3.5/5 15

Tour des Forældre – på hyggemission

Vurdering: 3.5/5

Find andre fiduser

Sammen uden børn

Populære fiduser

Vi bruger cookies til trafikmåling. Når du klikker videre på forældrefiduser.dk, accepterer du automatisk cookies. Læs mere her.